Du mister ikke kontrollen, fordi du har en positiv tilgang til opdragelse

At være positiv er ikke lig med kontroltab

Når man skal lære sin hund, hvad den må og ikke må i hjemmet og i forhold til andre regler i livet, behøver man ikke at være hverken skrap, voldelig eller truende. Positive metoder betyder ikke, at du mister kontrollen, og at din hund "tager magten" i hjemmet. 

Desværre er der mange, som er bange for, at de ved at være venlige og kærlige i opdragelsen, får en hund som ikke er til at styre. De tror, at når hunden får godbidder, vil den blive udspekuleret og forsøge at tage magten, og at godbidsbaseret træning er ensbetydende med, at man ikke skal sætte grænser for hunden. 

Intet kan være mere forkert! Selvfølgelig skal du have husregler. Regler er gode, når der er en mening med dem, og ingen trives i total anarki. 

På mine hvalpehold anbefaler jeg altid de nye hundeejere følgende:

1) Bliv ENIG om, hvilke regler der gælder for hunden: må den være i møblerne? Må den sove i     sengen? Må den tigge ved bordet? Må den hoppe op? Hvad gør, at du bliver glad for din hund, osv.

2) Læg kræfter i træningen, mens hunden er hvalp. Husk at træningen skal hjælpe hvalpen til at forstå, hvad den kan gøre for at blive en succes hos dig - og at det ikke er de næste 16 år, du skal "kæmpe" med den!

3) Tjek din mavefornemmelse: hvad kan du glæde dig over hver dag de næste 16 år? og hvad vil du i den grad blive irriteret over de næste 16 år? Hold fast i den mavefornemmelse - vær konsekvent (og nej konsekvent er IKKE lig med at være hård)

4) Sæt hunden op til ikke at lave fejl - husk at et nej kun viser vovsen, hvad du ikke vil have, men ikke siger noget om, hvad den skal gøre for at blive en succes! Og ALLE elsker at føle sig som en succes, og at føle at de kan magte opgaven, der er blevet stillet.... 

5) Det, du roser og belønner, er dét du vil få mere af. Eller sagt på en anden måde: hvis du roser din hund og giver den en godbid, når den er dygtig og gør, som du havde håbet på, vil den oftere og oftere tilbyde præcis dén adfærd. Det kan godt være, at det tager lidt længere tid end at knipse med fingrene at få en stabil ønsket adfærd, men sådan er det også med babyer/børn. Man skal gentage og gentage... og gentage, men SÅ pludselig en dag er det blevet en fast, god vane.

Om at vælge behandler til sin hund - du må godt stille krav!

Om at stille krav til sin "hundebehandler"

Jeg støder heldigvis jævnligt på klienter, som stiller spørgsmål om, hvilke metoder jeg gør brug af, når jeg underviser på træningshold, eller når der er brug for en adfærdsrådgiver/"hundepsykolog" til et problem. Men jeg hører desværre også om mange hundejere, som blindt følger den, der "råber højst"...

Hvis du vil nøjes med en, der en gang har set et billede af en hund, og derfor kalder sig ekspert, så fint... men hvis du vil have en professionel træner/rådgiver til dine hunde, som faktisk er videnskabe-ligt funderet og kender til de relevante indlæringsteknikker og træningsmetoder, og som holder sig opdateret med nyeste forskning og viden, så skal du stille krav. Og det er ABSOLUT ok at stille krav og søge information, før man booker et kursus eller en adfærdskonsultation!

Jeg stiller da også selv (store!) krav til min dyrlæge og hundekiropraktor for ikke at tale om mine hundes massør og hundeklipper...Jeg bruger naturligvis også mit hunde-netværk for at få anbefalinger, men jeg tjekker op på, om vedkommende nu reelt er uddannet hundetræning/rådgiver (eller dyrlæge/klipper/massør!) Og når jeg har været på besøg, følger jeg min mavefornemmelse... Var det her en god oplevelse for mig og mine hunde. For det skal det være. Nåh ja, dyrlægen skal måske ikke dømmes på, om hunden synes, at det var ok, for mange hunde er notorisk angste for dyrlæger! 

Så kan man lære det....

Jeg havde en enetime for noget siden. En rigtig rigtig charmerende og sød hvalp, og ene ejer som gerne vil vide mere. 

Vi står og træner i gårdmiljøet. Ud kommer en lille dreng og står og kikker på. Måske 6-9 år gammel. Kikker længe.. og forsvinder så. Men kommer igen med mobilen for at tage en billede. "Min" ejer går så hen til knægten og siger, det må vist være en selfie, og hjælper ham med billedet. Meget sød og hjælpsom. Jeg tænker.. hmmmm. okay så. Venter, og vi træner videre.

Jeg er vant til tilskuere, når jeg har enetimer i "nærmiljøer", og jeg synes faktisk, det er hyggeligt!

Efter få minutter kommer knægten igen. Denne gang med en autografbog. Og så falder 10'øren... ja ja jeg kan være fattesvag! Det handler IKKE om hundetræningen, men om foldbold! Jeg står - helt uden at ane det - men en meget kendt foldboldspiller og hans hund. Det måtte jeg lige have opklaret hos mine sønner, som er noget mere fodbold-tosser,end jeg er! Tænkte, de måske kendte navnet, og ja for pokker!! Det gjorde de!

Føler man sig dum??! Ja lidt.. på den anden side, så var det jo mine kompetencer, de var ude efter.

Hvad er der med de der belønninger...

Jeg møder af og til mennesker, som stadig synes, at vores hunde skal arbejde for at please os og ikke for godbidder. Jeg møder også af og til mennesker, som partout vil bestemme, hvad en god belønning er, uden at tage hunden "med på råd".

Ingen af delen kan jeg anbefale!

Hvorfor skal jeg belønne min hund for at udføre en øvelse, kan det være, du tænker. Det skal du af den simple årsag, at alt det, du belønner, får du mere af. Så brug belønningen, når du gerne vil have mere af en bestemt adfærd eller ønsker at "installere" en alternativ adfærd, og når din hund tager det gode valg og tilbyder denne alternative adfærd. Desuden er der en hel række sidegevinster ved brug af belønninger:

1) Du får en hund, som synes, at træning er sjov, og ikke bare noget, den er nødt til at gøre for at undgå straf eller skæld ud. Den vil være motiveret for at arbejde med dig, og motivation er dog en skøn ting at have i livet. Jeg har også prøvet arbejdspladser eller arbejdsopgaver, som jeg hellere ville have været foruden, og sådan ønsker jeg bestemt ikke, min hund tænker om træningen.

2) Du får en hund, som synes, at DU er nøglen til det sjove. Hunde, som kan vælge omgivelserne fra og holde fokus på sin ejer, er hunde, der er nemme at træne med. Så ved at bruge belønninger, kan du ofte komme hurtigere  i mål med din træning. Og nej... man bliver ikke afhængig af at belønne sin hund for hver eneste sit eller dæk resten af dens liv. Hunde er på "omvendt lønkurve", og det betyder, at du i starten skal belønne ofte og godt, men når hunden kan øvelsen 100%, så kan du begynde at udfase godbidderne (det gælder IKKE for indkald - her vil du have en meget stabil og sikker adfærd). Brug masser af gode guffer i nyindlæringen - og brug dem ofte!

3) Ved ros bliver vi alle "større" og mere kompetente. Hunde, der roses og belønnes, for god opførsel og for at udføre en bestemt øvelse på signal/kommando, vil føle sig dygtige. Når vi bliver rost for en opgave, bliver vi bare bedre og bedre til at opgaven. Sådan er det også for hunde. Det er skønt at føle sig dygtig... også for hunde. Når vi føler, at det, vi kan, er noget "særligt", og noget der bliver sat pris på, så gør vi det oftere og oftere, og dermed bliver øvelsen bedre og bedre indlært. Sagt på en anden måde: jo mere du kan rose og opmuntre din hund, når den gør noget godt, jo bedre vil den blive til det. 

Og der er mange flere sidegevinster ved at bruge belønninger til din hund, men jeg må jo begrænse mig lidt!

Når vi så taler om, HVAD en belønning er, så sker det nogen gange, at vi mennesker mener, at denne eller hin belønning da må være toppen af poppen for vores hunde - uden at hunden er spurgt til råds. Jeg var så sent som i dag selv ude for, at jeg tog fejl og liiiigge havde glemt, at en af mine hunde ikke synes, at lakseguffer er et hit. 

Hvis jeg skal bruge mine belønninger optimalt, så skal jeg naturligvis give mine hunde dét, de oplever som en superbelønning. Det nytter ikke, at jeg giver laks, hvis min hund får kvalme af det!! 

Lille Bossley have præcis valgt at ignorere en hund, der passerede vores matrikel. Ofte vælger han at patruljere langs hegnet og "råbe" skrid til de hunde, der tillader sig at gå forbi haven. I hvert fald de hunde, han ikke kender. I dag lykkedes det mig at kalde ham ud af sådan en situation med det samme, ja han var næsten "klar over", at jeg ville gøre forsøget og responderede øjeblikkelig - noget som i den grad fortjente at blive belønnet. Sammen løb vi med jubel og hujen ind i køkkenet for at få guffen, som Bossley virkelig havde fortjent. Ud hev jeg en lakseguf, som jeg tilbød ham. Han lugtede til den, kikkede på mig med et blik der sagde "mener du virkelig at DET er en belønning" der står mål med min præstation (som virkelig VAR noget særligt). Han spiste guffen, men behøver jeg at sige, at jeg var lidt flov.. og skyndte mig at finde noget andet, som Bossley reelt synes, var en belønning, der stod mål med adfærden! Jeg vil jo gerne være nogenlunde sikker på, at han - næste gang, han er en stjerne - stoler på, at han får en passende belønning, der kan måle sig med "veludført opgave".

A for (mental) aktivering

A for Aktivering 

Aktivering af hunden er vigtig. Man hører det hele tiden, men hvad går det ud på?? Hvordan kommer man i gang? Og hvorfor? Hvor ofte/meget?

Aktivering er en del af det at have en velstimuleret hund. Ja i virkeligheden er det præcis, hvad det går ud på. Du kender det selv: Hvis du BÅDE er blevet udfordret mentalt (en svær sudoku-opgave, kryds-og-tværs eller et matematisk problem) OG fysisk, fordi du var nødt til at gå en god lang tur og overveje løsningen af din udfordring, så er du godt tilpas både i kroppen og i hovedet. 

Vores hunde har det på samme måde. De vil gerne bruge sig selv - hele "sig selv", altså både hovedet og kroppen. 

De fleste ved godt, at det kræver noget fysisk aktivering at være hundeejer. Ja, det er jo en af sidegevinsterne ved at være hundeejer. Vi får også motion! Men mange står af på den mentale del. Måske fordi ejeren ikke ved, hvordan man kommer i gang, tænker at det er et mas og bøvlet, eller simpelhent ikke ved, at det gavner hunden.

Lad mig slå fast: AL træning er mental aktivering af din hund! Så det er bare at fatte klikkeren og komme igang! 

Ud over den almindelige træning, så kan det være sjovt og lærerigt for hunden at få lov at løse små problemer. Det er vigtigt, at du tilpasser sværhedsgraden til din hunds erfaring og alder. Hvalpe kan ikke holde fokus længe ad gangen, og de har jo en begrænset erfaring, så her skal du gøre opgaven let. Ved at gøre det let for hunden i starten, sætter du din hund op til succes - og når den føler sig som en succes, bliver den bare gladere, dygtigere og kan magte flere og flere udfordringer.

Her er nogle forslag til, hvordan du kan komme igang:

1) Brug hundens daglige foderration til søgeopgaver. I stedet for at fodre i en skål, så lad hunden bruge sin næse. Næsearbejde er god mental stimulering, og alle hunden - også de racer, der ikke er de fødte sporhunde - har glæde af at bruge næsen. Kast en håndfuld af hundens foder på græsset/gulvet og lad den arbejde for at finde sin mad. Når den bliver meget dygtigt, kan du kaste foderet i højt græs eller en bunke visne blade.

2) Rengør en plastflaske eller mælkekarton - stik hul hele vejen igennem og sæt flasken/kartonen på en pind, så den kan roterere om sig selv. Fyld nu foder eller guffer i og sæt dig på gulvet med hunden. Lad hunden snuse til flasken - og vælt en godbid ud til den i starten, så den forstår, at der er noget lækkert her. Lad gradvis hunden blive mere og mere selvstændig i øvelsen, så den med poten/snuden vipper til flasken for at vippe guffer ud. Find en lang pind og sæt en hel række kartoner/flaske på pinden, så der er en "symfoni" af opgaver - måske med forskellige guffer/foder i hver flaske!

3) Fodere/guffer kan puttes i en tom plastflaske - giv hunden flasken og lad den tumle rundt med den for at få foderet ud. (Alternativ til alm. foderbolde)

Der findes også en lang række ting i din køkkenskuffe du kan bruge:

4) Plastkopper/melaminkopper: gem guffer under kopperne og lad hunden vælte dem for at komme frem til guffen. 

5) Små bøtter med låg på. Læg godbidden i bøtten og sæt låget "skråt" på, så den nemt kan vippe låget af. Gradvis sætter du låget fast i en ende og lader hunden arbejde for at få låget af. Efterhånden kan du sætte låget helt på, og lade hunden bruge tænder/poter for at få den åbnet. 

Hvor ofte skal hunden mentalaktiveres ? Jeg gør det nogle gange om ugen. Jeg er sikker på, at mine hunde gladeligt ville gøre det hver dag! Jeg træner i korte pas (5-25 min), og jeg forsøger at gøre opgaverne sværere efterhånden, som mine hunde kan klare opgaven i søvne. Når det kan det, er det ikke længere den samme mentale udfordring. Det ville være som at bede dig løse den samme kryds-og-tværs hver dag! Brug din kreativitet og gør den sædvanlige opgave lidt sværere efterhånden.