onsdag den 27. juni 2012

Genoptræning efter korsbåndoperation.. med lånt hund


Jeg er så heldig, at jeg nu igennem ca. 1½ år har haft en skøn Bull Mastif-dreng i luftning. Da jeg lærte ham at kende, var han ikke andet end en stor hvalp - nu er han i den grad teenager på godt og ondt. Sjov.. aktiv... iderig.. og en bullerbasse.

Desværre røg hans korsbånd sig en tur på i slutningen af vinteren. En dyr operation stod for døren. Heldigvis gik alt som det skulle, og "min dreng" skulle i genoptræning. Jeg har været så heldig, at hans ejer har tillid til mig, så jeg har fået lov at  at køre ham til genoptræningen og været med i processen.

Processen har været lang og sej, men med stor hjælp fra KU LIFEs dygtige personale kunne vi i dag afslutte genoptræningen. Med et godt resultat.

Hunden har også synes rigtig godt om genoptræningen. Han gik glad og fro til opgaven.. og indrømmet! han fik også megen opmærksomhed undervejs. Ikke dårligt, når man er en bullerdreng, der gerne vil være i centrum.

Genoptræningen har været en kombination af massage, kiropraktik, walter-walk (ligner et stort akvarium med et løbebånd i) og øvelser med vippebrædt, slalomgang mellem kegler og cavalletti (små "spring").

Det har været rigtig lærerigt at deltage i genoptræningsøvelserne og se, hvor meget det betyder, at hunden bliver guided til igen at turde bruge sit ben.

Nu ser jeg frem til at genoptage de mere almindelige gåture - selvfølgelig med fokus på at træne bagparten. Vi skal gå på bakker, sørge for at der lægges trav-sessioner ind i gåturene, og der skal gås ture på forskelligt underlag.

Ingen tvivl om, at sådan en operation er dyr, og der gives ingen garantier for resultatet. Heldigvis gik det rigtig god denne gang. Mange hunde risikerer desuden at det andet korsbånd også knækker. Det håber jeg ikke sker i dette tilfælde.

Jeg håber, at alt ser lige så fint ud, når vi skal til kontrolbesøg i august måned.

Lotte
http://www.harmoniskhundecenter.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar