mandag den 24. november 2014

BAT-træning - hvad går det ud på?



Jeg har nu igennem ca. 1½ år trænet BAT-hunde. Både min egen lille reaktive dansk/svenske gårdhund, Bossley, som efter flere dårlige oplevelser og et par overfald, blev temmelig reaktiv (aggressiv) ved synet af andre hunde på stor afstand, og en stor del BAT-kursist-hunde. 

Vi startede ud med det, som i dag er kendt som BAT 1.0, og er siden gået videre med opdateringen af BAT-træning til 2.0.

Forskellen på de to "niveauer" af BAT-træning er især, at når man træner efter 2.0-metoden, arbejder man ofte på større afstand mellem statist-hunden og BAT-hunden. I BAT 2.0 er hunden på så stor afstand af sin trigger (fx en fremmed hund), at den ikke føler sig kaldet til at "råbe skrid" og fare frem i linen - den kan bruge miljøet som "lynafleder". Den er klar over, at der er en hund i horisonten, men den er ikke bekymret for sin sikkerhed, og kan derfor fx gå og snuse og bruge det omgivende miljø til at snuse og tisse og bare være hund. 

BAT går ud på at lære den aggressive/reaktive hund, at den har andre metoder, der virker lige så godt.

Reaktive/aggressive hunde, der farer frem i linen og gør af andre hunde på stor afstand, ønsker afstand til det, der udløser reaktionen. Ofte er der et element af angst og utryghed i spil, selvom adfærden kan virker meget udfordrende og provokerende.

Når hunden lærer, at den lige så godt kan udvise "høflige" signaler for at opnå, det den gerne vil (nemlig afstand til det, der trigger adfærden), vil den aggressive adfærd gradvis aftage, og den nye og mere venlige adfærd oftere komme til udtryk. Ofte vil afstanden til triggeren kunne mindskes, og af og til oplever jeg, at BAT-hunde ende med at være helt almindelige hunde, der ikke er angste i nærheden af andre hunde.

Det er frygtelig omkostningstungt for en hund, at fare frem og "råbe" af de forbipasserende hunde. Tænk bare på, hvor belastet stresssystemet bliver, og hvor meget energi, der går "tabt" ved denne adfærd. Hvis hunden finder ud af, at den opnår præcis det samme resultat ved at udvise de såkaldt dæmpende signaler (fx at vende siden til, slikke sig om munden, snuse i jorden m.fl.), som ved at bruge en frygtelig masse energi på at fare frem og råbe, så vil den helt sikkert oftere og oftere ty til disse dæmpende og venlige signaler. Dels bliver den selv mindre stresset, og dels kræver det mindre energi - og resultatet er det samme, nemlig at "sikkerhedszonen" er intakt. Det betyder ofte, at ejeren også kan slappe af og begynde at trække vejret normalt på gåturen. Ejeren lærer nemlig gennem BAT at læse sin hunds signaler og bliver bedre til at undgå at sætte hunden i de uønskede situationer og hjælpe hunde, hvis man bliver overrumplet af hunde omkring et hjørne el. lign. 

Afstanden til triggeren - kaldet tærsklen - kan være meget forskellig fra hund til hund, og fra dag til dag. Det kan også være helt specifikke hundetyper, der trigger adfærden (fx specifikke racer eller farver). Min Bossley reagerer fx voldsomt på 3 af de racer, han er blevet overfaldet af: schæfer og retrievere og franske bulldogs (sådan generelt set), mens han generelt er tryg ved border-collies (noget som er usædvanligt pga. borderens specielle "eye"/stalking-adfærd) og beagles. 

Raymond Coppinger har sammenlignet hundedfærd med en ligning: hunde gør det, der kan betale sig ud fra et omkostningssynspunkt/cost-benefit-analyse. Ligningen skal altså for hunden se således ud: 
1>1. Hvis ikke det er tilfældet ville hunden dø - hvis den levede uden menneskers indblanding - da den ikke ville kunne opretholde livet ved at bruge mere energi på en adfærd, end der kom "tilbage" i form af energitilførsel. Bl.a. derfor virker BAT! og fordi de fleste hunde reelt ikke går rundt med et ønske om at være udfarende/aggressive og "bøvlede"...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar