De klarede ikke livet...

Du mille det er hårde tider

I et tidligere indlæg skrev jeg lidt om de meget unge killinger, der kommer på internatet, som har svært ved at overleve uden deres mor.

Igen igår måtte tre killinger bukke under, de kunne ikke klare tilværelsen uden deres mor. De tre her, havde jeg ellers regnet med, at de ville klare den. Da de hele tiden har set sunde ud (altså uden øjenbetændelse og forkølet), de spiste og var utrolig kælne, til tider endda frække. Især en (den sort/hvide) forsøgte altid at narre mig, ved at ligge og ligne en der sover, og straks jeg åbnede døren, forsøgte den at smutte ud i den store verden.

Det var en frivillig pige, der fandt killingerne døde. Stakkels pige... hun fortalte mig, at det var nu 15 killinger ud af 20 gennem de sidste små 2 måneder. Kan det virkelig være rigtigt, at man ikke kan gøre mere for dem...?
Jeg har spurgt en god kollega i Danmark, der også er dyrlæge. Hun skrev, at det desværre var meget svært med så unge killinger, da deres immunsystem ofte er svækket og det vil ofte være mere humant at aflive dem, hvis de allerede har en virus.

Åh... det er hårdt at stå på sidelinjen og se til... og tænk så på dem der arbejder der hver dag i flere år... de ER helte i mine øjne!

Og så er der lige det med katte karantæne... det findes ikke på internatet... Det er ikke af ond mening, at forholdene er som de er, det er mangle på penge. På grund af den økonomiske krise bugner internatet med efterladte dyr. De kan slet ikke følge med.
Dyrlægen hos kattene, har en "klinik", der er mindre end vores gæstetoilet. Hun har et lille skrivebord, en stol og en reol - og et lille bitte operationsbord, hvor massevis af dyr bliver opereret på -  Hatten af for Sisi!

Update på gadekattene
Det er også Sisi, der sørger for alle "mine" gadekatte bliver neutraliseret. Den første uge, er det lykkes mig at fange hele fem katte, de to seneste skal jeg lige straks tilbage og hente på internatet. Så de kan sove rusen ud hjemme hos mig og så kører jeg dem "hjem" sent i aften eller imorgen tidlig, det afhænger af, hvor friske de bliver. Der er nemlig hundeejere i deres område, der morer sig med at lade deres hunde jagte kattene, så jeg vil være helt sikker på, at kattene er 100 % friske, når jeg sætter dem retur.
Nu får de fred for mig en uges tid, da jeg skal til Dk, men så er jeg også retur med nye kræfter ;-)

Kattenes helt egne vagter,
der kommer ingen uset ind af lågen.

Dagens Strabadser

Sidder med en velfortjent kop kaffe på terrassen...

”Mine” Gade-Katte

Nu sidder jeg og nyder en velfortjent kop kaffe på terrassen efter dagens strabadser.

Strabadserne startede faktisk allerede i sidste uge, hvor jeg blev mødt af en gal mand nede hos ”mine” gadekatte, som jeg fodre dagligt. Han var træt af kattene, da de kommer i hans have osv. Han fortalte, at nogle af naboerne havde talt om at forgifte kattene (det er ulovligt). Manden fortalte, at de havde ringet til politiet og et internat, men ingen ville hjælpe. Jeg tilbød at høre internatet (Triple A) om de kendte til steder, hvor man kunne få neutraliseret kattene til billigere pris (der er 20 katte, og priserne ligger på ca. 80-125 euro stykket). Det var min heldige dag, for Triple A tilbød at neutralisere ALLE kattene GRATIS!!!! Hvis jeg bare sørger for at fange dem og køre dem frem og tilbage. WAUW!!!!

De store killinger er ved at
vågne op i gæsteværelset.

Internatet vil låne mig en kattefælde, da de voksne katte er meget sky. Men… de havde desværre ingen ledige pt., så jeg fik et bur med hjem, hvis det var muligt for mig at lokke de lidt tamme killinger ind i det. Og sørme om det ikke lykkes mig i morges at få to store killinger i buret J

De er nu neutraliseret og jeg kunne tage dem med hjem efter dagens arbejde på internatet. Sagen er så bare den, at de stadig er ret påvirket af bedøvelsen, så jeg tør ikke sætte dem ud endnu, da nogle hundeejere morer sig med at lade deres hunde jagte kattene. Og igen er jeg heldig… min mand er i Danmark, (han er ikke glad for katte og vil ikke have dem i huset…) så nu er de to små i vores gæsteværelse, indtil de er helt friske igen J

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er jeg har rodet mig ud i, men jeg forsøger igen i morgen at fange et par stykker igen. Kryds fingre for det lykkes mig og send mig MEGET GERNE ideer til hvordan jeg kan fange de sky katte – jeg har aldrig prøvet det før….

Den sure mand skrev jeg iøvrigt en seddel til og puttede i hans brevkasse, han har nu sendt mig en meget lang takke mail og han og fruen inviterer på kaffe – ihhh hvor det varmer J

Triple A – er bare fantastiske

Udover de vil neutralisere alle ”mine” katte, så gør de bare et kæmpe stykke arbejde. Imorges blev jeg mødt af to ansatte, der havde røde øjne… de fortalte, at der lige var kommet en ny hund til internatet. En tæve på ca. 14 år med en tumor på maven, temmelig dårlige tænder og i det hele taget, er hun misholdt. Hun var blevet efterladt… helt ærligt… 14 år gammel… Nu gik diskussionen så ret så heftigt på, om hun skulle aflives, eller hvis dyrlægen vurderede, at hun ikke var i smerter, om hun skulle ud til en dame, der har dedikeret sit liv til at tage ældre hunde fra internatet og give dem en god sidste tid. Diskussionen var endnu ikke færdig da jeg kørte derfra, så jeg kender ikke slutningen. 

Men heldigvis var det også dagen, hvor jeg havde lavet en ”GoodieBag” til de ansatte, med julegodter, kaffe, frugt og meget mere. De blev ellevilde, og  jeg blev pænt overrasket over deres reaktion, men dejligt de blev glade for det. Derefter sang og dansede de ned gennem gangene J

Hvor må det også være hårdt, dagligt se dyr lide og det er heller ikke sjældent de ser dyr dø. Det må være et ret hårdt job! De fortjener klap på skulderen.

Arbejder ikke kun på internatet

Når jeg ikke lige er på internatet, sidder jeg og finder på nye spændende kurser, som vi kan sætte på programmet til foråret - bare vent... der kommer et par nyheder :-)
Ellers sidder jeg ved computeren og skriver løs på nye E-Guides. Jeg laver også små videoklip af nogle af de beskrevne øvelser – tak til min meget tålmodige hund, for at være demo J

Som nogle af jer måske ved, så udgav vi vores første E-Guides i midten af oktober. E-Guiderne er en slags mini e-bog. Når du bestiller den i vores webshop, kommer den få sekunder efter direkte i din mailboks – lige klar til at læse. Du finder oveni købet små videoklip i guiden, der illustrerer nogle af de beskrevne trin.

Vi er glade for, den enorme interesse der har været for dem og tak for jeres fine feedback.

Vi vil løbende udgive flere guides. Tiden er nu kommet til at udgive endnu fire E-Guides. Vi er glade for at kunne præsentere:

”Trin for Trin Hjælp til Ressourceforsvar af Mad”
”3 Hurtige Trin til at Stoppe Opmærksomhedskrævende adfærd” – udkommer i løbet af ugen
”3 Sjove Trin til ikke at Hoppe Op”
”Trin for Trin Hjælp til Ressourceforsvar af Liggeplads” – udkommer i løbet af ugen

De næste E-Guides der er på programmet, er:
”Trinvis Hjælp til GøProblemer”
”Trin for Trin Hjælp til Ressourceforsvar af Genstande”

Nu må jeg tilbage til de to, der sidder og venter på at komme "hjem". :-)

Må I alle have en fantastisk uge 

Endnu et par uger er gået

- med gode og dårlige oplevelser...

Indrømmet – jeg er faldet pladask for de små sjove væsner – kattene!

Endnu et par uger er gået på internatet og beboer antallet er dalet en smule i ”min” afdeling, hos kattene. Forrige lørdag, blev 15 katte hentet, da de skulle køres hele vejen til Tyskland! 

Faktisk var det 36 katte, men kun 15 fra Triple A. Den ene dyrlæge er fra Tyskland og hun var så god at få kattene afsat i Tyskland.

Desværre er det også kattenes bedste chance, at blive adopteret til et andet land. Det er sådan, at spanierne ikke bruger at hente en kat på et internat, det er i hvert fald få, der gør. Grunden er, at der koster det 80 euro, men på et hvert gadehjørne kan de samle en killing op gratis. Det folkene bare ikke tænker på, er at en kat fra internatet er neutraliseret, vaccineret og tjekket for aids og laishmania og det koster selvfølgeligt.  Men på den anden side, fortjener den lille kat på gadehjørnet ikke også et hjem?

Udover de meget heldige katte der kom til Tyskland, er der et par af killingerne, der ikke har klaret at overleve uden deres mor... Hold nu op det er slet ikke til at bære. Lige nu er der to killinger derude, der er ret sløve og personalet tror ikke, at de klarer mange dage endnu… Tårerne triller, mens jeg sidder og skriver dette. Jeg synes, at det er så urimeligt, at de bitte små dyr ikke får en ærlig chance...

Tilbage til de sjove og små skøre væsner, som der har det godt på internatet. Jeg har fået mig en stocker, når jeg er derude. Han følger mig overalt!!! Når jeg går ind til nogle af de andre katte, så står han utålmodigt og miaver efter mig til jeg kommer ud igen og så trisser han efter mig. Det er vældig hyggeligt, men til tider også smadder besværligt at få gjort rent, han forsøger bla., at kapre alle de tæpper jeg kommer med. En anden sidder konsekvent på skulderen af mig, min egen levende pelskrave J Nogle dage kan jeg snige mig ind af døren, uden han ser mig, men når han så ser mig, om det er en afstand på 10 meter, så løber han direkte imod mig og kaster sig op på mine skuldre J

Hundene

Hundene… ja, det skær i mit hjerte, når jeg passere hundene på vej over til kattene. De voksne hunde der bor udenfor, har deres små hundehuse, hvor de kan søge ly for regn og blæst. Og det har regnet en del den sidste tid! Men de har ikke engang et tæppe at ligge på, de ligger på enten beton eller trægulv – og når jeg kan se, hvordan min hund altid søger at ligge så blødt som muligt, gør det ondt at se dem rullet sammen i et hjørne af deres huse. Mange er podengo blandinger og de har altså ikke en særlig tyk pels. Temperaturen daler kraftigt om natten nu, helt ned til 7-8 gr. Så er det altså svært for mig at sove, når jeg ligger og tænker på de stakler derude. 

Som I sikkert kan forstå, hygger jeg mig med kattene, men i næste uge vil jeg tage en snak med lederen, om det er muligt, at hjælpe til hos hundene ind imellem. Det kribler lidt i hænderne, at få fat i nogle af dem, jeg kan se, der er skræmt fra vid og sans.

Det var lidt nyt fra mig :-)




Håber, I alle husker at nyde tid noget alene tid med jeres skønne hunde og katte :-)

Jeg har et superhold...

ja det har jeg virkelig! Et hold med kursister, som er så dygtige, at jeg virkelig skal tænke mig om, når jeg planlægger undervisningen. Det er en håndfuld kursister, som virkelig går op i træningen - på hunden præmisser - stiller gode, fornuftige krav til deres hunde, er skrappe til at sætte de rigtige kriterier, og hvor timingen i belønningen er helt i top.

Vi har trænet rigtig mange sjov og "anderledes" øvelser her i efteråret. Hundene er kommet langt... og så hygger de sig sammen.

I dag var der altså bare "noget i luften". Det var helt sjovt for mig at se, at alle hundene UDEN undtagelse var lidt "frække" under træningen. De hunde, som normalt er total skarpe på fri ved fod eller "bliv"-øvelserne, tog sig i den grad en omgang træning med et glimt i øjet. Der gik leg og fjol i den .. og det var faktisk lidt underholdende med alle de - normalt - meget dipcislinerede vovser, der liiigge så sit snit til at løbe hen og snuppe en af de udlagte bolde eller andet legetøj under indkaldet, eller som bare satte afsted efter hinanden i en ordenlig omgang jagtleg.

En lille reminder om, at hunde altså er levende væsener og ikke bare tøjhunde, vi kan bestemme over som vi lyster. Vi har alle gode, stabile (trænings)dage og dage, hvor sjov og ballade fylder mere.

Den første uge på det spanske internat

Så er den første uge på det spanske internat gået

... og det kom til at tage en helt anden retning end jeg havde forestillet mig!

I mandags – den første dag på internatet – skulle vise sig at blive lidt af en ”øv dag”. 

De havde meget travlt og havde ikke tid til at sætte mig ind i noget, ikke engang hvad de hed. Som jeg kunne forstå – og mit spanske er absolut ikke perfekt – så var de lidt ”trætte” af frivillige, der dukkede op og ville hjælpe til, for personalet så skulle bruge tid på at sætte folk i arbejde, og så kom de nye frivillige måske kun 2-3 gange og så aldrig mere. Jeg tror helt sikkert, at der henvender sig rigtig mange, der gerne vil hjælpe og når de så finder ud af, at det de kan hjælpe med, er at gøre rent, at de så bliver væk, det må da være opslidende for personalet. Meeeeen… så kender de ikke mig ;-) Jeg giver ikke sådan lige op!

Den første tur
Jeg insisterede, og jeg blev så smidt ud på gåtur, med den eneste hund der skulle luftes den dag, en fin bullterrier han. Han skulle luftes, da hans bur skulle rengøres, og han måtte ikke være sammen med de andre, det var den besked, jeg fik og ellers ikke anden intro.

Nå men af sted med os, de første 20 meter var der fuld knald på, han var glad og livlig, men så…. Jeg aner ikke, hvad der skete, så lukkede han fuldstændig af og gik ind i sig selv, han frøs i en position og stod bare der – helt væk fra vinduet! Jeg prøvede på bedste vis, at få ham til ”at vågne” fra den trance han var gået i, uden held. Han begyndte at bevæge på sig, men i total slowmotion eller faktisk langsommere end slowmotion... Meget langsomt, et ben af gangen og hans blik var tomt. Jeg fik vendt ham rundt, så vi kunne bevæge os langsomt ned mod internatet igen.

Jeg ringede til Lotte, for at høre om hun havde oplevet noget lignende, og vi talte om muligheden for, om han var skadet og havde smerter eller om han blev stresset af at forlade internatet, hvis han havde været der længe eller om det kunne være en OCD adfærd.

Nå men vi kom tæt på internatet og pling, så var han tilbage, glad og sprang rundt og ville nusse og lege.
Hmmm… så prøver vi da lige at gå en tur igen. Vi kom 20 meter igen, og pling så var han ”væk” igen! Det fik mig til at tro, at det stressede ham at gå væk fra internatet. Så da jeg kom tilbage, spurgte jeg, hvor længe han havde været der, og svaret var få dage… Mon det var OCD eller var han skadet og havde smerter? Jeg ved det ikke, men talte selvfølgelig med personalet om det, så håber, dyrlægen har fået set på ham.

Hunde bommelommer er der nok af!
Efter den lidt hårde start, bad jeg om mere arbejde, hvilket skulle vise sig at være svært at finde til mig. Efter lidt tid blev jeg vist ind i et rum med ti små hvalpe, der stod i lort til knæerne. 

Jeg vil lige skynde mig at fortælle, at stedet husede den dag 352 hunde og de står sammen i bure med mellem 2-15 hunde i hvert bur – der er lort alle steder! Stedet er lille og i mine øjne burde der max være 150 hunde. Men virkeligheden er en anden hernede end i Dk.

Tilbage til hvalpene, hvor jeg fik gjort godt rent (med koldt vand og avispapir! Ikke super nemt at samle lort – der var temmelig tyndt – og opkast op med avispapir), givet dem mad, vand og nye rene tæpper. Selvfølgelig måtte jeg bare sætte mig hos dem og nusse og nuller dem. De var skønne hver og en :-)

Derefter følte jeg mig igen til besvær og i vejen, og forsøgte at få noget mere at lave, uden held. Jeg gik på kontoret, for at tale med damen, jeg tror, leder stedet og spurgte, om jeg hellere skulle komme tilbage en anden dag, eller om de hellere var fri for min hjælp. Hun svarede, det er det samme her hver dag, havde vi lige så mange penge, som vi har lort, var vi rige. Hun spurgte mig, om jeg ville hjælpe hos kattene, da de virkelig manglede hjælp der, for alle ville arbejde med hundene... Tja hvorfor ikke?

Katte, er da egentlig ok ;-)
Nu har jeg så arbejdet hos kattene i nogle dage, og jeg aner intet om katte, men hold nu op hvor er de søde!! Der er ca. 200 katte, ja der er faktisk katte alle steder. Da jeg skulle varme kaffen den anden dag, måtte jeg flytte en kattepote for at lukke døren på mikroovnen, når jeg skal vaske hænder, må jeg flytte en kat fra vasken :-)  Og jeg har stort set hele tiden en kat hængende om nakken, der nægter at flytte sig. Og nå ja, jeg skal også huske at tømme tasken, inden jeg tager derfra :-)

Personalet hos kattene er SÅ søde (de kalder mig Heidi Klum – hvem bliver ikke glad for det ;-)), de taler kun spansk, hvilket tvinger mig til at brug mit, så det er en ren win-win situation.

Jeg havde ikke lige set mig selv arbejde hos kattene, men jeg er blevet positivt overrasket, og nyder det virkeligt meget.
Jeg tænker at fortsætte arbejdet et par uger mere hos kattene, og så når de kan se, hvor stabil hjælp jeg er, (så de orker sætte mig ind i tingene), måske prøve at blive flyttet over til hundene igen.

Jeg har ikke fortalt dem om min baggrund, andet end jeg har arbejdet et lignende sted i dk som frivillig. Jeg tror ikke, de vil kunne bruge det til noget, at jeg kan træne hunde osv. Det eneste deres dag går ud på, er at få gjort rent, så de mindsker sygdom, og givet mad og drikke til hundene. De kan faktisk ikke gøre meget andet, i den situation de er i! 

Der er konstant hunde et sted er slås gennem hegnet, og hunde der gør. Mennesker der råber stille eller stop. Et meget stressende miljø for både dyr og mennesker.
Hvordan skal man også kunne aktivere 352 hunde på så lidt plads og med så få ressourcer? Ja, jeg har desværre ikke svaret. Måske det kommer til mig, når jeg har brugt mere tid derude :-)

Udover tiden på internatet
Har jeg jo også ”mine egne” katte, tæt på vores lejlighed, som jeg fodre dagligt – de kender mig nu, når de hører min stemme, bliver buskene levende, og det vrimler ud med katte, der råber på mad. 

Måske det ender med, at jeg konventer til katte ;-)

Jeg underholder mig desuden med at træne fire store skrappe vagthunde, til at stå og tie stille når jeg passer den grund, de vogter (det er jo helt normalt hernede og så længe hundene ikke er lænket, har mad, vand og ly, er det ihvertfald bedre end internatet). Den første dag jeg løb på dem, tog jeg benene på nakken og smuttede, da jeg var alvorlig bange for, at de kunne springe over deres indhegning. Meeen så tænkte jeg, de kan tro nej, mig skal de blive glade for. 

Så loadede jeg lommerne med godbidder, og straks de ser mig, råber jeg: Hej Hundebasser. Den første gang stoppede de undrende op, men startede så hurtigt igen, jeg gentog og da de blev stille et kort øjeblik kastede jeg godbidder ind til dem. 

Nu når jeg nærmer mig, og jeg råber Hej Hundebasser, står de stille og logre, jeg kan endda give hver af de fire godbidderne direkte i munden og de smasker glade og tilfredse - det er ren hygge :-)

Rigtig god weekend til jer alle :-)

//Heidi HarmoniskHundecenter