Endnu et par uger er gået

- med gode og dårlige oplevelser...

Indrømmet – jeg er faldet pladask for de små sjove væsner – kattene!

Endnu et par uger er gået på internatet og beboer antallet er dalet en smule i ”min” afdeling, hos kattene. Forrige lørdag, blev 15 katte hentet, da de skulle køres hele vejen til Tyskland! 

Faktisk var det 36 katte, men kun 15 fra Triple A. Den ene dyrlæge er fra Tyskland og hun var så god at få kattene afsat i Tyskland.

Desværre er det også kattenes bedste chance, at blive adopteret til et andet land. Det er sådan, at spanierne ikke bruger at hente en kat på et internat, det er i hvert fald få, der gør. Grunden er, at der koster det 80 euro, men på et hvert gadehjørne kan de samle en killing op gratis. Det folkene bare ikke tænker på, er at en kat fra internatet er neutraliseret, vaccineret og tjekket for aids og laishmania og det koster selvfølgeligt.  Men på den anden side, fortjener den lille kat på gadehjørnet ikke også et hjem?

Udover de meget heldige katte der kom til Tyskland, er der et par af killingerne, der ikke har klaret at overleve uden deres mor... Hold nu op det er slet ikke til at bære. Lige nu er der to killinger derude, der er ret sløve og personalet tror ikke, at de klarer mange dage endnu… Tårerne triller, mens jeg sidder og skriver dette. Jeg synes, at det er så urimeligt, at de bitte små dyr ikke får en ærlig chance...

Tilbage til de sjove og små skøre væsner, som der har det godt på internatet. Jeg har fået mig en stocker, når jeg er derude. Han følger mig overalt!!! Når jeg går ind til nogle af de andre katte, så står han utålmodigt og miaver efter mig til jeg kommer ud igen og så trisser han efter mig. Det er vældig hyggeligt, men til tider også smadder besværligt at få gjort rent, han forsøger bla., at kapre alle de tæpper jeg kommer med. En anden sidder konsekvent på skulderen af mig, min egen levende pelskrave J Nogle dage kan jeg snige mig ind af døren, uden han ser mig, men når han så ser mig, om det er en afstand på 10 meter, så løber han direkte imod mig og kaster sig op på mine skuldre J

Hundene

Hundene… ja, det skær i mit hjerte, når jeg passere hundene på vej over til kattene. De voksne hunde der bor udenfor, har deres små hundehuse, hvor de kan søge ly for regn og blæst. Og det har regnet en del den sidste tid! Men de har ikke engang et tæppe at ligge på, de ligger på enten beton eller trægulv – og når jeg kan se, hvordan min hund altid søger at ligge så blødt som muligt, gør det ondt at se dem rullet sammen i et hjørne af deres huse. Mange er podengo blandinger og de har altså ikke en særlig tyk pels. Temperaturen daler kraftigt om natten nu, helt ned til 7-8 gr. Så er det altså svært for mig at sove, når jeg ligger og tænker på de stakler derude. 

Som I sikkert kan forstå, hygger jeg mig med kattene, men i næste uge vil jeg tage en snak med lederen, om det er muligt, at hjælpe til hos hundene ind imellem. Det kribler lidt i hænderne, at få fat i nogle af dem, jeg kan se, der er skræmt fra vid og sans.

Det var lidt nyt fra mig :-)




Håber, I alle husker at nyde tid noget alene tid med jeres skønne hunde og katte :-)