Nytår ... kom bare an!

Er jeg klar til nytår! Ja for dælen... bevæbnet til tænderne med Zylkene, Anxicalm, Rescue Remedy og lagener til at dække for vinduerne.

Min nytårsaften forløber nogenlunde sådan her:

Tidlig morgen: Lufte hunde... ekstra lang tur! Gerne på fredeligt sted.

Formiddag: Let rengøring og hygge med vovser.. måske lidt i haven med søgning på buske/træer (se evt. e-guide om aktivering på hjemmesiden)

Over middag: gøre middagen klar.. ja så klar man kan. Snitte ca. 1 mio. FABELAGTIGE godbidder og putte i pose i køleren.

Eftermiddag: LAAAANG gå tur med vovser og så et godt gnaveben (marvben eller knogle fra slagter), træning eller problemløsning.

Dronningen hører jeg sjældent, for her går jeg en kort tur med hunde... dem der vil! Årets sidste. Der er sjældent mange mennesker og "knald" ved denne tid.

Spiser, spiser, drikker og hygger

Fylder skåle med alle de fabelagtige guffer.. De står overalt i hjemmet Klar til at blive "fyret af", hvis der er knald og piiiiiffssst fra rakter. Jeg tager den nærmeste skål, kaster indholdet op i luften, når jeg hører fyrværkeri. Så hver gang vovserne hører lyde, regner det med gudommelige guffer fra "himlen". Det har en god effekt.

Sætter hundebure op, hvor der er mindst risiko for larm og lys...

Efterfylde guffer-skåle og sætte lagener op for vinduet.

Lidt i 24 går jeg i seng med en stak dameblade/en god bog - en "stak" hunde under dynene og musik (som ikke kommer fra tv/radio, da de også transmitterer fyrværkerilyde) og venter på, at det hele går over!

Til gengæld er vi morgenfriske den 1/1... lover jer, at vi er ude ved 9-tiden til første morgentur :) og i år komme hundemassøren på besøg den 1/1 og tager den sidste rest af stress ud af mine vovser!

Rigtig godt nytår til alle - kom nu godt og sikkert ind i 2014 - og husk at hunden også har brug for din hjælp, selvom du er fuld, skæv eller "tosset". SØRG NU FOR AT VÆRE ANSVARLIG OVERFOR DINE HUSDYR - DU HAR SELV VALGT DEM!

Hvordan ville min hverdag være uden hunde...

Jeg tænker af til over, hvordan min hverdag ville være, hvis jeg ikke havde mine tre hunde... Især når jeg stresser over at have for travlt til at gøre det "godt nok"! Så kan der snige sig den der tanke ind... åhhh tænk at kunne gå på shopping direkte fra job, at mødes med venner på en cafe om aftenen, at gå i biffen hver søndag osv. Jo helt ærligt, jeg kan godt savne at være uden forpligtelse ind imellem.

Når jeg så tænker tanken helt til ende, så bliver jeg helt klam! Mit liv uden hunde ville være tomt. Helt enkelt og ærligt. Jeg ville savne nogen til at tage imod mig i døren, også på de dage, hvor alt ellers er gået super. De dage, hvor det er gået "øv", er det jo en gave uden lige at blive modtaget med glæde og forventning i døren, at gå den der tur, som lige kan ryste "øv-oplevelsen" af mig. Men af og til ønsker jeg, at jeg kunne bruge mere frihed til at shoppe og være social. Tanken kommer som oftest over mig, når jeg har for travlt eller har brug for at noget i min hverdag ikke er så forudsigeligt. 

For ikke så længe siden holdt jeg et lille oplæg om god aktivering. I den forbindelse kom der en mand hen til mig og spurgte, om jeg var hyndepsykolog. Jeg svarede, at det kunne man godt kalde det. De fik mit kort, og jeg må sige, at jeg var i tvivl, om de ville bruge det. 

Det gjorde de.. og jo! de havde massive problemer med en hund, som havde en bidhistorie. Hunden havde snappet ud et par gange, men for nylig havde han fået lavet et markeringsbid på et barn... i ansigtet. Ikke så rar en oplevelse. 

Ejeren forklarede, at hvis det havde været alle andres hund, var han jo slet ikke i tvivl om, at hunden skulle aflives. Men nu var der følelser i klemme, og de havde brug for en vurdering af hundens "sind". De fik de, og en lang og "besværlig" træningsplan i halen på vurderingen.

Faktisk var jeg i tvivl, om de ville få trænet og arbejdet med hunden, men hold da op, hvor min tvivl blev gjort til skamme. De VILLE bare denne her hund... koste hvad de ville af timer, træning og betaling til mig. Tilbagemeldingerne fra dem var gode, og træningen fortsatte de ufortrødent. 

Efter måske et halvt årstid kontaktede ejerne mig igen for at høre, om deres hund var en "kandidat" til BAT-træning (BAT = Behavior Adjustment Training), og om de kunne komme på mit næste hold. Også her var ejerne "på", fik trænet og arbejdet godt med hunden. Og her er, hvad de skrev forleden dag på den lukkede facebook-gruppe, der følger med at være på BAT-holdet: 

"Må simpelhen dele vores aftentur hvor der på den anden side af hækken kommer en hund som "Fido" normalt gør udfald imod.... Afstanden er et par meter så jeg er egentlig klar til et udfald - men hvad sker der..... Tja "Fido" batter den så vi fortsætter vores tur med et ordentligt smil på læben.... Herligt..."

Efter sådan en historie er der længere og længer mellem dagene, hvor jeg tænker, hvordan min hverdag ville være uden hund!

Er man hunde-elsker, så varer det hele livet!

I mit nabolag ligger der et center med beskyttede boliger for ældre og handicappede personer. Det er omgivet af grønne områder - helt perfekt til at lufte hunde i nærområdet. Skolevejen går også forbi centret, så det "vrimler" med skolebørn og hundeluftere.

I centret bor der også en mand, Sigurd ... han elsker hunde og børn. Sigurd sidder i kørestol efter en blodprop, og han har vist ikke så meget familie til at komme og besøg ham. Til gengæld har han alle skolebørnene og os hundeluftere...eller måske mere vores hunde!

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Sigurd er for et par år siden, hvor jeg en kold, grå novembermorgen er ude og morgenlufte hundene ved 6-tiden. Råt og kold.. måske endda lidt småregn. Jeg kommer forbi bebyggelsen, og inde i læ sidder en mand i kørestol og vinker til mig. Jeg tror, at han har brug for hjælp, og det kan jeg jo ikke lade være med at reagere på, så jeg gå hen til ham. Vupti.. op kommer den lille kasse med godbidder. Frolich i massevis.

Hundene bliver fodret - og vi er alle lidt overrumplede af oplevelsen på den gode måde. Her tror man, at manden har brug for hjælp, og så viser det sig, at han bare vil give guffer og kæle med hundene. Mens jeg står der, kommer en far på cykel med et barn ved siden. Barnet råber glad og højt GODMORGEN SIGURD. Cyklen stopper.. og vupti! op kommer en ny kasse med "børneguffer" :)

Vi falder alle i snak, hundene får ekstra kæl af børnefamilien, før vi går videre.Det samme gentager sig flere gange om ugen.

På et tidspunkt, hvor jeg har Sigurd på tomandshånd, betror han sig til mig: han har ikke meget familie, men i stedet for at blive ked af det og "klynke og klage", køber han hundeguffer og børneguffer for sin pension og sætter sig i "vindfanget" ved opgangen. Som han siger... så bliver man ikke så ensom!! Han har også mobilen med høretelefoner, hvis nu morgenlufterne eller børnene udebliver. Om sommeren sørger han endda for vandskål til hundene i varmen.

Der er rigtig mange børn og hunde(ejere), der sætter stor pris på det lille pit-stop man får hos Sigurd om morgenen. Ingen tvivl om, at også Sigurd sætter pris på, at vi lige tager et stop og en lille sludder, før turen går videre.

Jeg kan ikke andet end blive lidt gladere de morgener, vi møder Sigurd. På trods af handicap efter blodprop, talebesvær osv., så får han en god oplevelse og en sludder med os i nærområdet. Og heldigvis han INGEN forældre/hundeejer opfattet Sigurd som "børnelokker", for det er det sidste han er. Han er en givende sjæl, med et overskud på trods af livets hårde omstændigheder. Sådan vil jeg også gerne være, hvis uheldet er ude....

BAT - En nyere træningsform

BAT hvad er det?

Flere af vores dejlige kursister er nysgerrig på, hvad BAT går ud på... Så her kommer et lille indlæg om BAT.
BAT står for Bahavior Adjustment Training, som kan oversættes til Adfærds Regulerende Træning.

Først lidt om hvordan jeg stiftede bekendtskab med BAT

Jeg hørte første gang om BAT i et hundemagasin (Canis) for mere end et år siden. Artiklen var meget interessant, så jeg bestilte med det samme e-bogen om BAT. Straks bogen var downloaded, kastede jeg mig over den. Jeg blev ikke skuffet!!!

Heidi Boel, CBATI

Min gode veninde og kollega inviterede Grisha Stewart til at afholde et weekendseminar i Dk, et seminar kun for hundekyndige. Grisha havde ikke tid før juni i år, dvs. vi skulle vente et helt år! Men det var ventetiden værd :-)

"Mit" BAT instruktørhold i Portugal

I mellemtiden ser jeg, at Grisha begynder at tilbyde et særligt intensivt 5-dags instruktør kursus i BAT. I februar rejser jeg derfor til Portugal, for at deltage på netop dette instruktørkursus. 

Det var 5 fantastiske og lærerige dage, med bl.a. teori, fakedog tests og en masse hands-on-træning af klienter og deres hunde. Kurset blev afsluttet med en skriftlig eksamen. Ønskede man herefter at blive certificeret BAT instruktør (CBATI), krævede det en video study case og minimum 200 timers erfaring med positiv træning og adfærdsrådgivning.
Jeg bestod hele molevitten i 18. maj 2013 og blev dermed den første CBATI i Danmark.


Nu til sagen - dog i korte træk
BAT er en træningsform, der kan rehabilitere hunde med reaktive problemer, uanset om det reaktive problem skyldes angst, frustration eller aggression.

Giv hunden et valg

BAT handler om at give hunden et valg. Jo mere en adfærd er hundens eget valg, desto mere lærer den. Vi sætter hunden op til at vælge en ny acceptable adfærd. Den acceptable adfærd er, at hunden viser et dæmpende signal istedet for den reaktive adfærd. Da den nye adfærd (et dæmpende signal) ligger helt naturligt til hunden, er sandsynligheden for, at den vil gentage den nye adfærd større, end hvis vi valgt en adfærd for hunden som f.eks. sit eller twiste, som ikke ligger som naturlig adfærd i hunden i den situation.

En anden fordel med dæmpende signaler er, at det beroliger din hund, og hvis triggeren er en anden hund, beroliger det også den. Hunden lærer, den har kontrol over situationen, hvilket på sigt nedsætter dens reaktiongrænse og kan i nogle tilfælde med tiden helt fjerne hundens uønskede reaktion.

Sæt hunden op til succes - Afstand er nøglen

For at hunden skal kunne ændre sin gamle reaktion til en ny (dæmpende signal), handler det i den grad om at holde din hund under dens reaktionsgrænse og det gør du ved at holde afstand, til det der trigger den. Det vil sige, at du hele tiden sørger for, at afstanden mellem din hund og det der trigger den, altid er så stor, at din hund ikke reagerer. Det er dit ansvar, at din hund ikke bliver sat i en situation, hvor den føler, at den er nød til at reagere. Det kan betyde, at du i en periode måske ikke kan lufte din hund, der hvor du plejer.

Belønningen

Når din hund reagerer på en trigger, f.eks. en anden hund, er det oftest fordi, din hund ønsker afstand til triggeren. Din hund oplever at dens reaktion, får triggeren til at forsvinde, da denne oftest forsvinder ud af syne, eller du og din hund går væk.  Det vil sige, at belønningen for din hunds reaktion er afstand, til det der får den til at reagere.

Altså er afstand en funktionel belønning for din hund og det skal vi bruge i træningen. 

Man kan desuden vælge at bruge en bonus belønning i form af mad eller legtøj. Hvis man vælger at give en bonus belønning, er det meget vigtigt, at hunden først får godbidden eller legetøjet efter den funktionelle belønning (afstand).

Træningen 

Træningen kan vi lave f.eks. via set-ups, men selvfølgelig også på vores gå ture.

Der er fem trin i et set-up:

1) Hunden ser triggeren og I stopper op (en trigger er det, der udløser den uønskede adfærd, f.eks. en anden hund eller et menneske)

2) Vent på et dæmpende signal fra din hund (f.eks. din hund drejer hovedet, snuser i jorden, ryster sig osv.)

3) Du marker det dæmpende signal (du kan vælge et ord, du reserverer til denne træning)

4) Går/løber 5-7 meter væk fra triggeren (funktionelle belønning)

5) Evt. kan du herefter belønne med godbid eller legetøj (bonus belønning)

Specielt for frustrerede hunde

Den funktionelle belønning for frustrerede hunde, kan være at mindske afstanden til det der får din hund til at reagere. Så istedet for at gå 5-7 m. væk, kan man mindske afstanden med et skridt. Hvis hunden bliver frustreret af at komme tættere på, er afstand den funktionelle belønning for din hund.

Er uheldet ude...

Hvis din hund alligevel kommer for tæt på dens trigger, er det med at få hunden ud af situationen hurtigst muligt. Hvis du kan hælde godbidder i din hund, mens triggeren passere, kunne det en mulighed for at undgå en reaktion - din hund lærer ikke noget i den situation, men du kan undgå en reaktion. En anden mulighed er at indlære en u-vending, først udenfor kontekst så øvelsen sidder på rygraden af hunden, inden du bruger øvelsen i en krisesituation.

 Frem for alt handler det om at lære hunden en ny adfærd uden frygt, tvang og smerte.

Her kan du se/høre Grisha Stewart fortælle hovedtrækkene i BAT:

Er "mine katte" blevet forgiftet?

Projekt Gadekatte

Som nogle af jer sikkert husker, så endte jeg på en eller anden måde midt i et neutraliserings projekt af "mine gadekatte", der bor nær mig.
Jeg har brugt enormt mange timer hos kattene, 1-2 timer hver dag! Og det var langt fra hver dag, jeg var heldig at fange en.
Jeg har fanget 19 af disse katte og fået dem neutraliseret - én af dem blev aflivet, da hendes endetarm var poppet ud, det havde hun faktisk levet med i flere måneder. Så da hun gik i fælden, blev jeg ovenud lykkelig, indtil jeg fik startet bilen og var på vej mod internatet, hvor det gik op for mig, at hun sikkert ville ende hendes liv derude idag... Jeg fik næsten lyst til at køre hende hjem og ikke på internatet...

Forgiftet?
For et par uger siden, manglede jeg pludseligt to af de mest kælne katte - de var der ALTID! Jeg har aldrig været der, uden de kom mig i møde, så jeg var klar over, der var noget galt.

De venter på, jeg hiver
maden frem :-)

Da jeg lidt senere samme dag kørte forgæves derfra, gik der en kat ud foran min bil. Jeg tænkte, så flyt dig dog, men hun gik meget langsomt og ret så usikkert på benene. Hmmm.. jeg fik parkeret bilen og hev transportkasse og mad ud af bilen og begyndte at lede efter hende.
Jeg fandt hende bag et hegn! Hun lå stille og så rigtig skidt ud, jeg fik kastet lidt mad ind og hun reagerede ikke. Nu var gode råd dyre, jeg kunne ikke komme ind bag hegnet, så jeg lagde mig ned på maven, armen ind under hegnet og jeg kunne lige præcis nå hendes halespids. Jeg tog chancen og halede hende ud. Hun klynkede, men gjorde stort set ikke modstand. Så var det ellers med 140 km i timen ud til internatet. Dyrlægen aflivede hende desværre, da hun var meget dårlig og det kunne skyldes en slem infektion eller forgiftning!
Da jeg så hende denne morgen, kom hun udfra den have, som tilhører den mand, der i tidernes morgen truede mig med at han ville forgifte kattene!!! Mon han har været igang? Mine to andre kælne katte er aldrig dukket op og jeg mangler ca. 7-8 andre katte, som jeg har fået neutraliseret - er de døde af forgiftning???
De kan selvfølgelig også være kørt ned, men de bor på en meget stille vej, så sandsynligheden for at 9-10 katte er kørt ned på så kort tid, er ikke realistisk. Jeg håber, de ikke har haft en smertefuld død, det er det, der nager mig mest...

Drægtige Katte
Det er desuden tid for killinger og det har det også været for "mine katte". Jeg har fanget to drægtige kattemødre og det var med blandede følelser, jeg kørte dem ud på internatet, da jeg vidste, at dyrlægen ville fjerne de ufødte killinger og neutralisere moren.
Jeg kan ikke lade vær med at tænke, at jeg har været med til at slå kattekillinger ihjel - ufødte, men stadig... Det kan give ondt i maven!

Jeg skulle hilse at sige, det er altså ikke bare lige... Hverken at fange dem, men også alt det andet der følger med. Man kommer ski til at synes om de små skøre dyr!

Status på Projektet
Derfor er det også med stor ærgelse, at vi kører mod Danmark på søndag. Jeg mangler nemlig stadig tre katte - to hanner og én hun!!! Hvor irriterende er det lige??? Jeg har i denne uge brugt ca. 10 timer dernede, i håb om, at i det mindste at få fingerne i hunnen, men det lykkes mig ikke :-(

Den ene hankat, jeg mangler, tager så meget røven på mig!!! Herunder forsøger jeg med et helt nyt bur, han aldrig har set før, men nej...

Ikke tale om, om han overhovedet gider se på tunen
i buret, næææ nej... Han er mere snu end jeg!!

Det er ham, der sidder nærmest kameraet, der skal gå
i "fælden". Han tager så meget gas på mig...
Sidder bare og glo dovent på mig, til jeg giver op
og giver dem maden...

Jeg har nu overgivet "sagen" til Triple A - internatet, så håber jeg, at de kan finde en, der vil overtage projektet, ellers kan jeg sikkert starte forfra, når jeg engang kommer igen...

De katte der er blevet neutraliseret, har jeg taget med hjem og ladet dem sove i vores gæsteværelse, til de var kommet til sig selv igen efter bedøvelsen - og det til stor interesse for min hund. Her tjekker hun, om jeg nu også er helt sikker på, at jeg havde kørt katten hjem :-)

Stor tak til Triple A, for deres store indsats med neutraliseringen og udlån af bure og fælder, uden dem var det ikke muligt.