torsdag den 25. oktober 2012

Så sluttede første omgang "legestue"...


Ja det var så sidste gang med hvalpelegestue/hvalpesocialisering i dag. Lidt trist at tage afsked med søde ejere og hvalpe. Heldigvis var det tørvejr alle 3 gange, og selvom det var hundekoldt i dag var de fleste mødt op! 

Det har været en sjov proces at se, hvordan hvalpene over bare 3 uger har udviklet sig helt enormt. Den ene lille hvalp kom bl.a., fordi den har haft en rigtig skidt start på møder med andre hunde. I en alder af nul komma dut (altså ca. 8½ uge) blev han skræmt første gang i mødet med en uvenlig hund, og for at det ikke skal være løgn, så blev han bidt igen få dage senere. Stakkels lille fyr... ikke noget at sige til, at han ikke kastede sig hovedkulds ind i legen, som de andre. 

Men hatten af for ejerne, som var meget bevidste om, at de "måtte gøre noget", så det ikke satte sig som en livslang grim oplevelse. Heldigvis var der - i dag - en TYDELIG fremgang i hans måde at tackle de andre hunde på. Det er så fedt at opleve. 

En anden helt utrolig dejlig oplevelse var en af de andre hunde, som i løbet af de 3 uger, blev så dygtig til at lære "hundsk", at hun kunne hjælpe den ovennævnte hvalp til at klare det hele. Hun er ellers lidt af et livsstykke med fuld fart frem (læs: næsten ingen stopknap - på den gode måde:). Da hun fornemmelde, at den lille fyr var lidt bange og utryg, satte hun farten ned, når hun nærmede sig ham.

Ja ikke nok med det... hun gik stille og roligt hen til ham og stod helt stille og "tilbød" ham at snuse sig igennem. Når hun kunne se, at han havde fået nok, gik hun lidt væk og gav ham plads. 

Tænk at en lille hvalpepige på ca. 3 måneder kan så meget hundesprog. Hun er en af de dygtigste til sit sprog i den alder, jeg længe har mødt!

Desværre er jeg sådan lidt ny-teknologi-tosse, så jeg har ikke udstyret til at tage billeder/video af det hele.. ville ellers have givet min høje arm, for at få "det i kassen".

Lotte

fredag den 19. oktober 2012

Forbudte hunde vs. Tilladelse til Potentiel Farlig Hund


I Spanien er der ingen forbudte hunderacer, derimod har de en liste over potentiel farlige racer. Racerne på denne liste kræver en tilladelse at eje, undtaget er dog førerhunde - måske er det faktisk en ret god ide?

Tilladelsen får man i samarbejde med sin dyrlæge og kommunen, den koster ca. 700 kr. Der er selvfølgelig visse krav, man skal opfylde for at opnå denne tilladelse. Man skal være myndig, have en ren straffeattest, være fysisk og psykisk stabil og hunden skal være ansvarsforsikret.
Får man tilladelsen, skal man bære den på sig, hunden skal være i ført mundkurv på offentlige steder og snoren må max være 2 m. lang. Desuden må ejeren kun gå med én potentiel farlig hund.
Man kan få testet sin hund hos dyrlægen, som derefter kan give en dispensation på kravet om mundkurven, hvis hunden består "venlighedstesten".
Mange dyrlæger opretter specielle kurser for ejere af disse hunde, så ejerne får nogle gode værktøjer til at håndtere deres hunde.

Spaniens Potentiel Farlige Hunderacer:


  • Pitt Bull Terrier
  • Staffordshire Bull Terrier
  • Amerikansk Stafford Terrier
  • Rottweiler
  • Dogo Argentino
  • Fila Brasileiro
  • Tosa Inu
  • Akita Inu



Jeg vil ikke ligge skjul på, at jeg er stor modstander af den danske hundelov. Jeg mener, den er lavet på et alt for tyndt grundlag og den rammer de forkerte mennesker og hunde.
Da jeg undersøgte hundeloven i Spanien, inden vi rejste hertil, og læste om de potentiel farlige hunderacer, tænkte jeg, hvorfor netop de otte hunderacer og mon loven virker.
Jeg ved stadig ikke, om loven virker her, men efter at have tænkt over det, synes jeg måske ikke, at denne lovgivning er helt hen i vejret. Jeg tænker endda, den liste burde da være længere...
Hvis loven virkelig bliver håndhævet af myndighederne, så vil loven netop kun ramme de forkerte personer og ikke dem der er seriøse omkring deres hunde. De der er seriøse, vil få bragt papirerne i orden og dermed kan man lovligt have den hunderace, man holder allermest af - det er da ikke helt dumt, eller?

Bare en tanke fra det spanske :-)

mandag den 8. oktober 2012

E-guides - er det noget for dig ?


Hos Harmonisk Hundecenter tager vi hundetræning alvorligt, selvom det selvfølgelig skal være sjovt for begge parter! 

Alligevel opstår der jo problemer! Det kender vi vel alle?! Derfor har lavet noget helt nyt! Vi har samlet en lille håndfuld af de spørgsmål, vi ofte støder på, når vi underviser kursister og har lavet nogle spændende og inspirerende e-guides!  til dig og din hund.

Søger du lidt hurtig viden, om det problem I tumler med? Vil du gerne vide, om du griber træningen rigtig an? eller vil du have inspiration til at tackle problemet? Har du problemer med indkaldet, eller trækker din hund, så du får lange arme og gå-turen ikke er så sjov mere ? Har du brug for inspiration til god aktivering i hverdagen ? Eller vil du gerne vide, hvordan du bedste tackler den første tid med din ny hvalp ? Jamen... så skal du da have fat i en af vores e-guides. 

Vi har lavet gode og udførlige beskrivelser af, hvordan du griber det hele an. I flere af øvelserne finder du desuden små videoklip så du kan se, hvordan du skal gøre helt praktisk. 

Naturligvis kan en e-guide ikke udgøre det for en enetime eller en adfærdsbehandling, men du får nogle gode, grundigt gennemprøvede øvelser til at komme igang med DIT problem. 

Vi har flere guides i støbeskeen, men vi hører meget gerne fra dig, hvis du har ris eller ros - eller hvis du har et ønske til fremtidige guides.

Indtil den 9. oktober 2012, kan du købe vores e-guides til introduktionspris... gør et kup og glæd din hund!

Tjek vores guides ud her: http://harmoniskhundecenter.dk/category.php?id_category=36
og kom gerne med forslag, ris eller ros :)

Lotte
www.harmoniskhundecenter.dk 


mandag den 24. september 2012

TALER DU HUNDSK?


Når man har sin daglige omgang med hunde, er det ikke sjældent, at man ville ønske, at man kunne forstå, hvad hunden "sagde"...

Har du også oplevet, at du står i hundeparken og ser en masse hunde hilse og eventuelt lege sammen, og pludselig bliver du i tvivl, om det er for voldsomt, eller hvad det liiiigee var, der triggede den spændte situation mellem hundene. Heldigvis går det ofte godt, når hundene er sammen - de er ret gode til at løse konflikter og nedtrappe en situation, der kunne udvikle sig til et egentlig slagsmål.

Tænker du også tit over nogle af disse spørgsmål:

  • Hvornår er det, at man skal gå ind og støtte sin hund, og hvornår skal man bare have "is i maven"?
  • Hvordan kan jeg se, om min hund er tryg og glad i en situation?
  • Har du nogensiden været i tvivl om den hund, I møder på turen har gode eller onde hensigter?
  • Er du bare nysgerrig på hundesignaler og hundesprog?

så er der et spændende endags kursus i "HUNDESPROG" hos Harmonisk Hundecenter. Du kan deltage med eller uden hund - og du får en masse viden til at lære at læse din hund.

Kurset foregår i Valby og finder sted den 30/9-12 kl. 10.30-ca. 15. Se mere her: http://www.harmoniskhundecenter.dk/product.php?id_product=482

søndag den 19. august 2012

En dag med Dyreværnets hunde - næsearbejde og tricks!

I går havde jeg fornøjelsen at lave et lille sporhold med en god håndfuld af internatets gode støtter: De frivillige! Uden dem ville det være stort set umuligt at give alle dyrene det, de har brug for.

Tænk engang: 8 søde frivillige/ansatte havde afsat en lørdag formiddag til at gøre en internatshund glad - og træt! Det er sgu da helt rørende...

Vi mødtes kl. 9.30 - ja de frivillige var jo i aktion før det, for de gik til vores mødested i Glostrup. Hver med deres "yndlingshund".

Næsearbejde, som jo er totalt stressnedsættende - lige noget internatshunde har brug for - var på programmet. Aftenen før havde jeg lavet litervis af god, stærk oksebouillon og Heidi havde skåret kyllingepølse i metervis :)

Efter en kort introduktion til sporarbejdet gik de frivillige til den med stor entusiasme. Der blev dryppet oksebouillon og lagt kylligepølse i sporet. Mens sporet "lagde sig", lavede vi nogle få hyggelige tricks, som samtidig kunne styrke hundenes balanceevne og tillid til mennesker.

Vovserne gik sporet - nogle med mere gejst end andre, men stort set alle fik en fornemmelse af, hvad deres hundenæse kunne bruges til!

Det var bare en stor glæde for mig at se, at efter sporet var flere af hunden trætte på den gode måde. Især Pody og Zeus og "no name" var SÅ fantastiske med deres næser. HÅBER sådan at dere fremtidige familier vil bruge den evne!!

Og jeg må erkende, at jeg i den grad tager hatten af for de frivillige på Dyreværnets Internat i Rødovre. De gør en forskel.

Jeg er klar til at udfordre hunde og frivillige igen, hvis lejligheden byder sig.

Lotte
www.harmoniskhundecenter.dk